Teleselskabet 3 lancerer deres 5G-netværk i december måned og det bliver i samarbejde med svenske Ericssson. Dermed er Huawei helt ude af de danske 5G-netværk; TDC Net har ligeledes valgt Ericsson, mens TT-netværket, der ejes af Telia og Telenor, bygges i samarbejde med Nokia.
– Vi kan bekræfte, at vi fortsætter vores samarbejde med Ericsson, som dermed skal levere udstyr til vores 5G-netværk. Ericsson har jo været vores partner gennem mange år, faktisk siden vi startede i Danmark, forklarer Rikke Juul Rokkedal Therkildsen til mobilsiden.dk.
Fravalget af Huawei er måske ikke voldsomt overraskende, idet de politiske vinde har blæst væk fra Huawei siden flere landes efterretningstjenester indikerede, at Huawei og kommunistpartiet i Kina var tæt forbundne. I flere lande har man direkte forbudt Huaei i kritisk infrastruktur, som 5G anses for at være.
Artiklen fortsætter efter annoncen

