Det er næsten et år siden, svenske Husqvarna fortalte om sine visioner for fremtidens robotplæneklipper og først nu har de taget et skridt derhen. Det er sket med præsentationen af Husqvarna Nera-modellerne, der navigerer med hjælp fra satellitnavigeringssystemet EPOS.
Det er den første Husqvarna-model til privatpersoner, der ikke bruger kanttråd. En tendens som ellers er temmelig tydelig i markedet, hvor GPS og endda kunstig intelligens er inde i varmen. Husqvarna har da også samlet erfaring med EPOS-systemet til erhvervsløsninger igennem de sidste to år.
– Vi ved, at mange har ventet på dette lige siden vi første gang introducerede den teknologi til det professionelle marked. Nera repræsenterer virkelig den næste generation af smarte robotplæneklippere; mere robust installation, endnu nemmere at bruge og mere fleksibel kontrol over, hvordan du vil have græsplænen klippet, siger Anders Lindström, produktekspert, Husqvarna.
Artiklen fortsætter efter annoncen


