×
ElbilerTophistorie

Hyundai Ioniq 5 ligner den nye ladekonge

Video fra en tysk Youtuber viser, at den nye Hyundai Ioniq 5 klarer sig endog rigtig godt ved opladeren. Op til 80% på 16 minutter.

Det lader til, at der er en ny ladekonge på gader og veje, nemlig Hyundai Ioniq 5. I hvert fald, hvis en ny Youtube-video står til troende. Videoen er optaget ved en ladestation i Tyskland og udgivet af en tysk YouTuber. Den kan ses ovenfor.

Videoen viser tydeligt statisik over opladningen af bilen og det har fået electrek til at dykke ned i tallene. Skærmen viser at Ioniq 5 har ladet op i 16 minutter, hvilket har fyldet 42 kWh på batteriet. Det er i gennemsnit 157 kW i minuttet – og “oversat” giver det batteriet omkring 16 kilometer hvert minut.

Hyundai selv hævder, at Ioniq 5 kan lades fra 5-80 procent på 18 minutter ved en 350 kW oplader. Det skyldes at bilen er udstyret med 800-volt teknologi. På videoen kommer ladningen dog ikke i nærheden af de 350 kW, men det kan altså også skyldes selve ladestationen, spekulerer electrek.

Mere interessant er det, at ladehastigheden fortsat er høj, på trods af at batteriet er fyldt 80 procent op. Normalt går de første procent opladning hurtigst, hvorefter ladehastigheden falder i takt med at batteriet fyldes op. Simpelthen for at skåne batteriet mod overophedning.

“I videoen oplades Ioniq 5 stadig ved 149 kW, selvom bilen allerede har 80% opladning. Det betyder, at bilen startede ved ca. 22% opladningstilstand på sit 72,6 kWh batteri, og med en gennemsnitlig opladningshastighed på 157 kW i løbet af dette interval betyder det, at opladningshastigheden næsten ikke har ændret sig,” skriver electrek.

Hastigheden falder godt nok til 3 kW da batteriet rammer 80 procent, men Youtuberen siger, at det kun er momentært. Da batteriet er 96 procent opladt, fodres det stadig med 45 kW.

Ud fra tallene og i fald at Ioniq 5 kan mønstre samme effektivitet som den originale Ioniq, konkluderer Electrek, at man vil kunne køre mellem tre og fire timer (380+ km) mellem hver opladning. En opladning vil så tage mellem 15-20 minutter. Det lyder ikke dumt.

Hyundai Ioniq 5 blev lanceret i slutningen af februar måned og forventes at komme ud til de danske forhandlere i løbet af sommeren. Den endelige danske pris er ikke fastsat, men der gættes på et beløb lige under 400.000 kroner.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.