Hyundai er angiveligt nødsaget til at tilbagekalde 77.000 eksemplarer af den populære Kona-elbil på grund af risiko for batteribrand. Det skriver electrek. I sommeren 2019 brød en Hyundai Kona i brand i en garage i Canada og siden har der, ifølge websitet, været omkring et dusin lignende tilfælde.
Hyundai har allerede bekræftet, at 25.000 biler i Korea skal tilbagekaldes, men det tal forventes at blive udvidet til over 77.000 biler. Bilerne er primært blevet solgt i Europa, men også i USA.
Ifølge avisen Korea Times har Hyundai fundet en løsning til at rette problemet. Men der er stadig usikkerhed om, præcis hvad problemet skyldes; Hyundai hævder, at det er en separator mellem batteriets celler, der er blevet beskadiget under samling.
Artiklen fortsætter efter annoncen

