×
Gadgets

IFA: Philips OLED+ 903 TV med B&W-lydsystem

Philips OLED+ 903 TV giver lækkert 4K-billede og god lyd fra Bowers & Wilkins i en og samme løsning.

Med lanceringen af Philips OLED+ 903 TV præsenteres det første resultat af det nye samarbejde mellem Philips TV og det legendariske, britiske audiofirma Bowers & Wilkins. Samarbejdet blev annonceret sidste måned og det var ikke svært at regne ud, at vi ville se de første resultater på IFA.

OLED+ 903 TV er “pakkeløsning” der giver både billeder i 4K-kvalitet og matchende god lyd; sidstnævnte er ellers en mangelvare på fladskærme. De nye højtalere fra Bowers and Wilkins er monteret i større, mere stive specialkabinetter, som giver en forbedring, der gør, at lydsiden i film kommer til sin ret – samtidig med at OLED+ 903 også giver en forrygende musikgengivelse, skriver Philips i sin pressemeddelelse. Forbedringerne betyder blandt andet, at forvrængning reduceres og at dialogens klarhed og det totale lydbillede forbedres, loves det.

Nævnes skal også en, for danskere, interessant detalje: Det grå stof på højtalerne er fra danske Kvadrat.

Philips OLED 903

Også på billedsiden kan OLED+ 903 TV følge med. Skærmen er udrustet med Philips’ andengenerations P5-processor og tresidet Ambilight (der kan kobles sammen med Hue-systemet, red.). Bag panelet gemmer skærmen på Android TV-operativsystemet, en quadcore-processor og 16 gigabyte hukommelse. En opgradering fra Android N til Android O giver også tv’et mulighed for stemmestyring via Google Assistant. Software-opgraderingen vil også gøre det muligt at udnytte den nye Amazon Alexa, så Philips Android TV kan betjenes med stemmen via Alexa-enheder. OLED+ 903 er samtidig ét af Philips’ første TV, som tilbyder HDR10+.

Det nye Philips-flagskib sælges til oktober i størrelser på 55 og 65 tommer, men priserne er endnu ikke offentliggjort.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.