iPhone 13
Man kan sige mange ting om Apple, men de er ret forudsigelige, når det handler om lanceringer. Ser man bort fra sidste år, hvor iPhone 12’erne først blev præsenteret i oktober (grundet corona) er samtlige iPhones siden 2012 blevet præsenteret i september. Vi har ingen grund til at tro, at Apple afviger fra den tradition i år. Det interessante er, hvad der er nyt …
- Der kommer sandsynligvis fire varianter: iPhone 13, 13 mini, 13 Pro og 13 Pro Max.
- Batterikapaciteten er angiveligt blevet større, hvilket muligvis skyldes at …
- … Pro-modellerne siges at komme med 120Hz skærme.
- ‘Notchen’ er blevet mindre. Siger rygterne.
- Kameraerne får naturligvis også en opgradering. Der er snak om markant bedre optik og en ny indstilling til fotos af stjernerne på nattehimlen. Noget illustrationen på invitationen godt kunne give et lille hint om.
- Always-on skærm med notifikationer.
- Stærkere MagSafe-magneter.
- Mulighed for at oprette forbindelse til satelitter, hvis man er uden for det almindelige netværks rækkevidde. Funktionen kan i første omgang bruges til nødopkald.
Som I kan se, forventes der ikke den helt store opgradering af iPhone i år. Det er en forbedret udgave af sidste års model. Det, der engang hed S-modellen. Først næste år, med iPhone 14, kommer der nyt design.
Apple Watch Series 7
Til gengæld tyder alt på, at Apple Watch står over for den største designændring siden uret blev introduceret tilbage i 2016. Ikke alene vil skærmen blive større, Apple Watch vil også få det “flade” kantede design, der så vil gå igen på både iPhone, iPad Pro og uret.
Ud over skærm og hurtigere processor, vil der næppe ske det store med teknikken. Hvis Apple har en ‘stor’ nyhed som måling af blodsukker, i baglommen, har de formået at holde det fuldstændig skjult.
Artiklen fortsætter efter annoncen