×
TeknologiTophistorie

Populært antivirusprogram ‘bør forbydes’

Sikkerhedsekspert vil have et decideret forbud mod det udbredte antivirusprogram fra russiske Kaspersky. USA har allerede taget skridtet.

Mange danskere, både private og virksomheder, benytter det populære antivirusprogram fra russiske Kaspersky. Men det bør skiftes ud hurtigst muligt. Det bør faktisk forbydes helt, mener sikkerhedseksperten Peter Kruse. Der er nemlig stor risiko for at vitale data, indsamlet af programmet, falder i den russiske regerings hænder.

– Kaspersky har ikke ondsigtede interesser. Det handler om, at selskabet er fanget i en krydsild, hvor den russiske stat kan kontrollere Kaspersky, siger Peter Kruse til DR.

USA forbød i sidste uge salg af Kasperskys antivirussoftware. Tidligere har også de tyske myndigheder advaret om at bruge softwaren.

Også Center for Cybersikkerhed (CFCS), der er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste, advarer mod den russiske software.

– Det gode råd er at tage kritisk stilling til, om Kaspersky skal være dem, der leverer ens antivirusprodukt. Det vil nok være svært for russiske virksomheder at sige nej, hvis efterretningstjenester kommer og beder en om at samarbejde, siger Mark Fiedel, der er vicedirektør i Center for Cybersikkerhed.

Kaspersky har hovedkvarter i Moskva, men har kontorer i 31 lande og tilbyder software til 400 millioner brugere og 270.000 virksomheder i mere end 200 lande, skriver nyhedsbureauet Reuters. Ifølge Peter Kruse var Kaspersky den tredjestørste spiller på markedet for antivirusprogrammer, inden Rusland gik ind i Ukraine.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.