Elbiler

Kia EV1 bliver ikke bare en lille elbil – den bliver noget helt nyt

Ifølge Kia selv er ambitionen klar: mærkets kommende mindste elbil, EV1, skal skille sig markant ud i en klasse, der ellers er på vej til at blive elbilernes nye slagmark.

ev1

På Bruxelles Motor Show løftede Kia for første gang sløret en smule for tankerne bag Kia EV1 – en kommende bybil, der skal placere sig under den nyligt viste EV2. Og selvom detaljerne stadig er få, er signalet tydeligt: Kia vil ikke lave endnu en anonym billig-elbil.

Hos Kia er man fuldt bevidst om, at markedet for små elbiler bliver afgørende i Europa. Det bekræfter Jochen Paesan, vicepræsident for fremtidigt design hos Kia, som understreger over for avisen Independent, at EV1 skal være “en ordentlig bil” – ikke bare et billigt kompromis.

Ambitionen er, at EV1 både visuelt og funktionelt skal skille sig ud. Kia vil gerne “blive bemærket”, men uden at det kun handler om wow-effekt. Substans er nøgleordet. Bilen skal fungere i hverdagen, levere reel værdi – og samtidig have et design, der ikke drukner i mængden af kommende mikrobiler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Positioneret under EV2 – og under 150.000 kroner?

EV1 ventes at blive placeret under EV2, som allerede har fået stor opmærksomhed. EV2 lanceres i en standardudgave med 42 kWh-batteri og en rækkevidde på knap 320 kilometer, og prisen ventes at starte omkring 220.000 kroner.

EV1 bliver endnu billigere. Meget tyder på, at Kia sigter mod samme prisleje som Volkswagens kommende mini-elbil, der forventes at koste omkring 20.000 euro. Det svarer til cirka 150.000 kroner før – og dermed en pris, der for alvor kan gøre elbiler tilgængelige for førstegangskøbere og byboere.

Kan bygges i Europa – og blive endnu billigere

Hvis Kia vælger at producere EV1 i Europa, kan modellen potentielt blive omfattet af EU’s kommende støtteordninger for en ny klasse af små elektriske M1E-biler. Det kan presse prisen yderligere ned og gøre EV1 endnu mere attraktiv på det europæiske marked.

Samtidig står Kia ikke alene. Flere producenter – herunder Citroën – arbejder på nye, ekstremt prisvenlige elbiler målrettet netop bykørsel. Men hvor nogle går retro-vejen eller satser benhårdt på minimalisme, ser Kia ud til at ville tage en anden tilgang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En ny type elbil til byen

Kia EV1 tegner til at blive mere end bare “den mindste Kia”. Den bliver et strategisk statement om, hvordan fremtidens elektriske bybil kan se ud: kompakt, prisvenlig – men stadig gennemtænkt, brugbar og designet med ambitioner.

Hvis Kia holder, hvad de lover, kan EV1 blive en af de mest interessante nye elbiler i de kommende år. Ikke fordi den er størst, hurtigst eller mest avanceret – men fordi den måske rammer præcis det, mange europæiske bilkøbere har ventet på.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.