×
Teknologi

Kinesisk mand bygger Scarlett Johansson-robot

Indrømmet, en robot i Scarlett Johanssons skikkelse virker da mindre skræmmende end de hoppende dyrerobotter fra Boston Dynamics …

Det er lige på grænsen til at være uhyggeligt. En 42-årig mand fra Hong Kong har brugt halvandet år og mere end 300.000 kroner på at bygge en kvindelig robot, der har en slående lighed med en den amerikanske skuespillerinde Scarlett Johansson. Robotten responderer på talte kommandoer og kan reagere med forskellige ansigtsudtryk, skriver Reuters.

Robotten hedder ikke Scarlett, men det mere anonyme “Mark 1” og den er, ifølge nyhedstjenesten, “en barndomsdrøm” for Ricky Ma. Han håber på, at denne prototype kan blive solgt, så han kan få penge til at bygge endnu flere robotter. Han vil endda skrive en bog, for at dele sine bygge-erfaringer med andre der deler hans ambitioner.

Mark 1-robotten kan bevæge sine lemmer, dreje hovedet, bukke, grine smørret og blinke. Den kan også reagere på en række talte kommandoer med talte responser eller bevægelser. Robottens “hud” er lavet silikone og dækker et 3D-printet skelet. Faktisk er omkring 70 procent af robottens krop produceret på en 3D-printer, skriver nyhedstjenesten.

Der er et mindre galleri af billeder nedenfor, men meget mere hos Mark Robotik Lab


Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.