Produktionen af Polestar 3 Long Range Single Motor er nu skudt i gang på mærkets amerikanske fabrikker. Den nye version af den fuldelektriske SUV har en officiel rækkevidde på op til 706 WLTP-kilometer, hvilket placerer den i toppen af sin klasse. Prisen starter ved 675.000 kroner.
Modellen er udstyret med det samme 111 kWh batteri som Dual Motor-udgaven og kan oplades fra 10 til 80 procent på 30 minutter med en maksimal ladeeffekt på 250 kW. Den baghjulstrukne motor leverer 220 kW og 490 Nm, hvilket giver en acceleration fra 0 til 100 km/t på 7,8 sekunder.
– Vi er begejstrede for at kunne tilbyde Polestar 3 Long Range Single Motor til kunder i Nordamerika, direkte fra vores fabrikker. Modellen kombinerer luksus og ydeevne med en mere tilgængelig pris, uden at gå på kompromis med kvaliteten, lover Michael Lohscheller, Polestars administrerende direktør.
Artiklen fortsætter efter annoncen

