Elbiler

Nu kan Aiways U5 trylles om til en ‘campingvogn’

På 60 sekunder kan man lave Aiways U5 om til en camper med fire sovepladser i et telt på taget.

Aiways U5

Aiways U5 er en stor bil. Og det er lige præcis derfor, det kan lade sig gøre at udstyre bilen med et telt på toppen. Det store tag gør det nemlig muligt at fastgøre en boks med indbygget telt til tagbøjlerne, så familen kan sove på taget af bilen.

Løsningen er ikke unik for Aiways U5, men gøres mulig af det store tag. Den kommer fra tyske Campwerk og hedder Skycamp 3.0. Når behovet for en lur melder sig, er det bare at køre ind til siden og klappe teltet op. Så er der plads til, at fire personer kan overnatte. 

Teltet er pakket ned i en aerodynamisk glasfiberboks, der monteres på bilens tagbøjler. Madrasser og en stige til at komme op i teltet er gemt væk i glasfiberkassen, når teltet ikke benyttes. Der er endda plads til, at man kan opbevare fire soveposer i kassen under kørslen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aiways U5
Sådan ser teltet ud indvendigt.

Ifølge Campwerk kan teltet bruges i alle fire sæsoner. Skycamp 3.0 er konstrueret med et åndbart, vandafvisende polybomuldslærred med vandtætte lynlåse. Der er endda mulighed for at åbne loftsvinduer, så man kan falde i søvn med stjernehimlen over sig.

Ja, man kan også løbe et fortelt som ekstraudstyr.

MERE OM SAMME EMNE:

Campwerk SkyCamp 3.0 står til 4.580 euro i grundudgaven – omkring 34.000 danske kroner. Læs mere hos Campwerk.

Se også vores anmeldelse af Aiways U5 her:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.