At mobiltelefonener lidt af en schweitzerkniv, kan vi vist hurtige blive enige om. Men at den kan fjerne kløe fra myggestik vil nok overraske de fleste. Ikke desto mindre hævder et tysk firma, at de har lavet en dims, der vil gøre smartphonen til en slags digital kløestopper.
Produktet hedder Heat it og er en kompakt enhed, der sættes direkte i mobilens opladningsport. Via en app vælger man behandling efter alder og følsomhed, hvorefter spidsen opvarmes til omkring 51 grader og holdes mod insektstikket i få sekunder. I stedet for creme, spray eller kløestillende middel bruger Heat it kontrolleret varme til at dæmpe ubehaget.
Mobilen som mini-apotek
Heat it fylder omtrent som et lille USB-stik og kan sidde i nøgleringen. Den kræver ikke opladning, man løber ikke tør for indhold, og der er ingen kemikalier involveret. Det gør den især oplagt til ferier, festivaler, teltture, vandreture og sommerhuset, hvor myggestik ofte kommer i flok, fortæller selskabet.
Artiklen fortsætter efter annoncen


