[dropcap]D[/dropcap]et er en måned siden at Google lancerede sin digitale assistent på dansk, men det fungerede kun på mobile enheder. Fra i dag kan Google Home-højttalerne også forstå og tale dansk. Det sker samtidig med, at højttalerne lanceres på det danske marked.
Home-højttalerne kan dermed bruges til at styre intelligente enheder i hjemmet. Både Philips Hue, Nest og tyske Tado, der laver intelligente termostater, har meldt sig klar til stemmestyring via Google Home. Det virker naturligvis også med Googles egen Chromecast.
– I bund og grund er det jo mere naturligt at tale end at trykke på diverse skærme hele tiden. Google Home har en lang række funktioner, som kan gøre hverdagen og rutinerne i hjemmet lidt nemmere – og sjovere – ved brug af stemmen. Derfor tror og håber vi også, at danskerne vil tage den nye teknologi til sig som en integreret del af hjemmet. Vores opgave er så hele tiden at udvikle Home til at blive bedre og bedre, siger Googles kommunikationschef i Danmark, Jesper Vangkilde, i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen

