Netflix har netop delt en række nye billeder af Stranger Things fjerde sæson, der får premiere i år. Første bind udkommer den 27. maj, mens andet bind udkommer den 1. juli. I følge IMDb, så vil første bind bestå af fem afsnit, mens andet bind vil indeholde fire styks.
Handlingen i fjerde sæson af Stranger Things fortsætter seks måneder efter Slaget ved Starcourt i tredje sæson, der satte byen Hawkins på den anden ende. Den velkendte gruppe af venner er i gang med high school, mens de samtidig skal håndtere eftervirkningerne af deres oplevelser. Men der dukker naturligvis nye overnaturlige trusler frem. De står overfor et nyt mysterie, der muligvis kan ende rædslerne der truer fra The Upside Down.
Velkendte ansigter er tilbage
Stranger Things er skabt af Duffer-brødrene, der også i denne sæson instruerer størstedelen af afsnittene. Derudover står Shawn Levy (The Adam Project, Free Guy) og den mere ukendte Nimród Antal bag kameraet.
Artiklen fortsætter efter annoncen







