OnePlus-bossen Pete Lau har i et tweet så godt som afsløret, at kineserne indgår et samarbejde med legendariske svenske Hasselblad. I tweetet lover han, at der “noget i horisonten” den 8. marts – altså på mandag. I vanlig stil er den medfølgende illustration lidt af en sladrehank; billedet er nemlig (oprindeligt) skudt med et Hasselblad-kamera.
Man skal dog ikke glæde sig for tidligt, hvis man går rundt og håber på, at OnePlus 9-serien og OnePlus Watch lanceres mandag. Det er nemlig langt fra sikkert. Rygterne siger, at mandagens nyhed udelukkende vil være en afsløring af det samarbejde med Hasselblad, som tweetet lægger op til. Lejligheden bruges dog også til at sætte en dato på OnePlus 9 lanceringen.
Efter tweetet gik der første rygter naturligt nok på, at det ville være lanceringen af de tre nye OnePlus 9 mobiler og OnePlus Watch. Men det skød rygtesmeden Max Jambor ned – og han plejer at have rigtig godt styr på, hvad der sker hos OnePlus.
Artiklen fortsætter efter annoncen


