×
Teknologi

Opdatering øger hastigheden på Google/Nest-routere

Har du langsomt internet og en router fra Google, er der godt nyt. Ny bliver ydelsen forbedret via en opdatering.

Google opdaterer i øjeblikket sine Google/Nest-routere med firmware, der forbedrer ydelsen hos brugere med langsomme internetforbindelser. Det fortæller selskabet i et blogindlæg.

”Dit trådløse netværk vil bedre kunne håndtere videoopkald, spillesessioner og mere samtidigt,” skriver Google Nest-produktchefen, Sanjay Noronha, i indlægget og tilføjer at opdateringen samtidig , ”forbedrer enhedernes hastighed på netværket og optimerer routerne, så de automatisk flytter til den hurtigste wifi-radiokanal”.

Det lyder mistænkelig meget som såkaldt Quality of Service, QoS, der kan prioritere hvilke enheder, der skal have den bedste hastighed på et givent tidspunkt. Eksempelvis prioritere Netflix frem for sønnikes spillekonsol lørdag aften. En funktion, de fleste moderne routere er født med. Men, bedre sent end aldrig.

Ud over forbedringerne indeholder opdateringen af routerne også opdateringer af den generelle sikkerhed og stabilitet.

Google lancerede Nest Wifi-systemet, der kombinerer router og intelligent højttaler, tilbage i oktober måned. Det kom i handelen i Danmark i starten af maj, og du kan læse vores anmeldelse af routeren her. Inden da havde firmaet sin ”egen” mesh-router i form af Google Wifi.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.