Elbiler

Danskernes plugin-hybrider sviner dobbelt så meget som tilladt

Første danske undersøgelse viser, at de danske plugin-hybrider udleder mere end dobbelt så meget CO2 som tilladt.

plugin-hybrider
Volvo XC60 (foto: Volvo)

Det samlede CO2-aftryk fra de danske plugin-hybrider, der kører rundt på vejene, er væsentlig højere end man troede. Faktisk udleder hybriderne mere end det dobbelte af den grænse, der gør dem “grønne” og dermed berettiget til afgiftsfritagelsen. Det fortæller mediet Ingeniøren.

Det viser en helt ny undersøgelse, som Cowi har foretaget for Vejdirektoratet. En bil skal nemlig udlede mindre end 50 gram CO2 per kørt kilometer, for at blive kategoriseret som grøn. Men danskernes plugin-hybrider udleder i gennemsnit 110 gram CO2 per kilometer.

Undersøgelsen er vand på møllen til de politikere, der ønsker at afskaffe afgiftsfritagelsen på hybridbilerne. Internationale undersøgelser har i øvrigt givet samme resultater.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Cowis undersøgelse er baseret på 1.307 af de omkring 80.000 plugin-hybrider, der er indregistreret i Danmark. Den viser, at en del af hybridernes brændstofforbrug ikke adskiller sig væsentligt fra fossilbilernes. det tyde på, at der ikke bliver kørt mange kilometer på hybridens batteri.

Ifølge Ingeniøren bløder Vejdirektoratet dog lidt op:

MERE OM SAMME EMNE:

“Andre gør brug af muligheden for opladning og derfor har et markant lavere forbrug. Det må forventes, at det skyldes forskelle i ladeadfærd hos ejerne af plugin-hybridbiler,” skriver Vejdirektoratet i et notat.

Notatet er ikke offentligt tilgængelig, men benyttes i rapporten “Analyse af brugen af plugin-hybridbiler” som Skatteministeriet står bag. Cowis analyse af benzinforbruget er blot den første af tre. I de kommende to vil der være fokus på, hvor ofte plugin-hybriderne lades op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.