Leipzig, Tyskland: For 23 år siden vakte Porsche ramaskrig – de kastede sig ud i noget helt utænkeligt: en SUV. Hardcore-fans tog sig til hovedet, men Cayenne blev et hit af de helt store. Faktisk var den bilen, der reddede Porsche fra økonomisk kollaps og forvandlede mærket til en af verdens mest profitable bilproducenter. Siden dengang er der solgt over 1,5 millioner Cayenne – og nu står den største forandring klar: Den næste bliver 100 procent elektrisk.
Men kan Porsche virkelig lave en elektrisk Cayenne uden at kvæle dens sjæl? Det var spørgsmålet, jeg fik lov til at jagte et svar på, da jeg blev inviteret til Porsches testbane i Leipzig. Og her ventede ikke bare en ny bil – men et smugkig ind i fremtiden.
Ligesom Macan, Porsches første el-SUV, bygger den nye Cayenne på Volkswagen-gruppens PPE-platform. Men her stopper lighederne også – for der er sket markante fremskridt.
Artiklen fortsætter efter annoncen








