×
Netflix

Regnen fortsætter næste år på Netflix

Er du en af dem, der – i modsætning til vores anmelder – synes godt om den danske Netflix-serie The Rain, så kan du se frem til endnu en sæson. Netflix fortæller i dag, at anden sæson af serien vender tilbage i 2019.

På trods af lunkne anmeldelser er The Rain har fået høvl af anmelderne åbenbart blevet et anstændigt hit for Netflix siden de vælger at fortsætte produktionen. Netflix oplyser, at serien er blevet taget specielt godt imod i blandt andet USA, Storbritannien, Brasilien, Frankrig, Tyskland og i hjemlandet Danmark. Netflix påbegynder produktionen senere på året og den udkommer i 2019.

“Det faktum, at sæson 1 er nået ud til seere over hele verden, beviser endnu engang, at stærke historier kan krydse grænser,” siger Kelly Luegenbiehl, der er vicedirektør for internationalt originalt indhold hos Netflix.

The Rain er en postapokalyptisk gyser/thrillerserie der foregår i et København lagt øde efter en virus. Langt hovedparten af befolkningen er udryddet af virussen, men et søskendepar har overlevet i seks år, efter at være blevet gemt i en bunker af deres far. Broderen kan være nøglen til at bekæmpe den dræbende virus, der også har vist sig at mutere dyreliv.

Vi skrev i vores anmeldelse om første sæson af The Rain:

“Generelt er det seriens svaghed, at skuespillet aldrig bliver helt troværdigt. Som sagt kan man sagtens se The Rain alligevel. Handlingen er for så vidt interessant nok, overordnet set – omend den ikke rigtigt tilfører genren noget nyt, bortset fra det faktum at den foregår på hjemlige breddegrader.”

Sæson 1 kan ses på Netflix.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.