Underholdning

Se den nye Mandalorian-trailer

Disney+ har udgivet en spritny og vældig actionfyldt trailer for The Mandalorian, der får premiere den 12. november.

Mandalorian

Her blot et par uger inden Disney+ slippes løs, har Disney udgivet en ny og meget actionfyldt trailer for Star Wars tv-serien The Mandalorian. Traileren giver et par interessante smugkig på både bæster og rumskibskamp – ligesom man kommer med dursørjægeren på jagt efter ”emner”.

The Mandalorian finder sted mellem Star Wars VI: Return Of The Jedi og Star Wars VII: The Force Awakens i en tid, hvor First Order opstår i askerne efter Imperiet. Serien handler om dusørjægeren fra Mandalore, en karakter der er voldsomt inspireret af den populære figur Boba Fett og dennes faderlige ophav, Jango.

MERE OM SAMME EMNE:

Disney satser stort på The Mandalorian som salgsargument for Disney+ tjenesten og giver faktisk serien lige så meget PR som Star Wars: The Rise Of Skywalker – biograffilmen, der får premiere til december. Ifølge New York Times er der endde en stor og ”dramatisk” Star Wars-relateret spoiler allerede i det første afsnit af The Mandalorian. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Serien får premiere på Disney+ den 12. november og der kommer et nyt afsnit hver uge. Ærgerligt nok må vi danskere væbne os med tålmodighed, da streamingtjenesten i første omgang kun åbner i USA, Canada og Holland. Den kommer med garanti til Danmark, men hvornår vides ikke.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.