Husker du Black Mirror-afsnittet Metalhead, hvor hovedpersonen jagtes af bevæbnede robothunde? Det er nu blevet skræmmende virkelighed. I sidste uge rapporterede Agence France-Presse, at Kina havde fremvist de våbenbærende robodogs under en 15-dages fælles militærøvelse med Cambodja, kaldet “Den Gyldne Drage”.
Nu har den statsejede tv-station China Central Television udgivet en video, der viser de skræmmende dræbermaskiner i action. I videoen, som kan ses herunder, ser man maskinerne rekognoscere i hold og affyre deres maskinpistoler mod udvalgte mål.
“Robotten kan tjene som et nyt medlem under kampoperationer i byområder,” siger en kinesisk soldat i den to minutter lange video. “Den kan udføre rekognoscering, identificere [fjenden] og ramme målet,” fortæller han videre.
Artiklen fortsætter efter annoncen

