Underholdning

Sidste sæson af House of Cards får ny, hektisk trailer

House of Cards

Med tanke på det cirkus der er det nuværende Hvide Hus skal der selvfølgelig skrues en del op for dramatikken i en fiktiv serie for at lokke folk væk fra CNN og Fox News. Og det lader det til, at Netflix har gjort i den sidste sæson af dramaserien House of Cards, der får premiere d. 2 november.

Ingen Spacey

Hvis du skulle have boet under en sten imens Me2 kampagnen rullede, så kan det være at du ikke opdagede at Kevin Spacey blev anklaget for upassende opførsel overfor en mindreårig. Efterfølgende er han blevet persona non grata i hele Hollywood, og Netflix smed ham da også af House of Cards – hvilket er grunden til, at Claire Underwood, spillet af Robin Wright, nu sidder i den varme stol i det Ovale Kontor, efter hendes mand er død.

Fuld knald på action

Claire fortsætter nogenlunde den ret voldsomme stil hendes nu afdøde mand lagde for dagen – der bliver i traileren gået til stålet, og der er både attentatforsøg og intensive angreb fra politiske modstandere (og “allierede”) at se frem til i den kommende sæson.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I hvert fald kan vi konstatere, at Claire nok får ret i den sidste sætning i traileren: “Det bliver anderledes for dig og mig.” Uden Spacey kan vi se frem til en meget anderledes sidste sæson af en af nyere tids bedste politiske dramaserier.

MERE OM SAMME EMNE:

House of Cards har premiere på Netflix 2. November.

 

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.