×
ElbilerTophistorie

Skatteministeren klar til at justere afgifter på plugin-hybrider

Den nye skatteminister, Jeppe Buus, er klar til at drøfte afgiftsnivauet på plugin-hybriderne, når en undersøgelse ligger klar til marts.

Modsat sin forgænger, Morten Bødskov, er den nybagte skatteminister Jeppe Buus, klar til at justere afgiftsnedsættelsen på plugin-hybrider. Det sagde han under en samråd, hvor han skulle svare på, om det er “klimamæssigt forsvarligt” at opretholde bilaftalen, når “der ses så markante forskelle mellem forudsætningerne for aftalen og virkeligheden”. 

Samrådet kommer i hælene på pres fra regeringens støttepartier, der alle som en vil have genåbnet aftalen om grønne biler, så plugin-hybrider ikke længere tilgodeses.

– Det er klart, at vi skal have en drøftelse af plugin-hybridernes grønne aftryk. Viser det sig, at der er behov for at justere på de forudsætninger, vi lagde til grund for aftalen, så er jeg klar til at kigge fordomsfrit på det, sagde Jeppe Bruus på samrådet.

Skatteministeren vil dog afvente en ny stor undersøgelse, der ventes klar til marts. Undersøgelsen laves af Danmarks Statistik blandt ejere af plugin-hybrider.

Diskussionen om nedsatte afgifter på plugin-hybrider har været intens de seneste uger. Ikke alene viser internationale undersøgelser, at hybriderne udleder mere CO2 end forventet, det samme gør en dansk undersøgelse. Den hævder, at danske ejere af plugin-hybrider ikke er gode nok til at lade bilerne op og lade dem køre på batteriet. Faktisk sviner hybriderne mere end dobbelt så meget som tilladt, i forhold til at kunne kalde sig en grøn bil.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.