Det er hårde tider for Teslas investorer, efter at aktien mandag styrtdykkede hele 15 procent – det kraftigste fald på én enkelt dag siden september 2020. Dermed fortsætter Teslas nedtur for syvende uge i træk, den længste sammenhængende nedgang siden selskabets debut på Nasdaq-børsen i 2010.
Siden Tesla-aktien toppede den 17. december sidste år med en kurs på næsten 480 dollar, er mere end halvdelen af Teslas børsværdi fordampet. Det svarer til svimlende 800 milliarder dollars, som nu er væk.
Nedturen accelererede mandag efter bekymringer om konsekvenserne af præsident Trumps potentielle toldpolitikker, som kan ramme bilproduktion i både USA, Canada og Mexico hårdt. Men det er langt fra selskabets eneste problem.
Artiklen fortsætter efter annoncen

