Tesla er endnu engang havnet i juridisk modvind, og denne gang handler det ikke om rækkevidde eller sikkerhed – men om selve bilens kilometertæller. En ny retssag i Californien beskylder bilproducenten for bevidst at manipulere med kilometertallet for at få garantien til at udløbe tidligere end den burde.
Bag retssagen står Nyree Hinton, som købte en brugt Tesla Model Y med under 60.000 kilometer på tælleren. Men ifølge Hinton sprang kilometertallet op med over 21.000 kilometer på bare seks måneder – langt mere end hans kørselsmønster ellers tilsiger. Til sammenligning havde han med samme pendling tidligere kun kørt knap 10.000 kilometer over et halvt år i sine tidligere biler. Det skriver ArsTechnica.
Det usædvanlige? Bilens 80.000 kilometers garanti udløb på rekordtid. Og ifølge Hinton faldt kilometerforbruget markant, så snart garantien udløb. I perioden efter – hvor han faktisk begyndte at pendle længere – viste bilen pludselig færre kørte kilometer per måned end før. Han kalder det mistænkeligt.
Artiklen fortsætter efter annoncen

