Noget tyder på, at en Tesla App Store er lige om hjørnet. Den amerikanske elbilgigant har netop lanceret en såkaldt API, der er en samling værktøjer, der gør det muligt for programmører at skabe apps til Tesla-brugerfladen. Det skriver websitet Not A Tesla App.
I første omgang er det gratis at få adgang til værktøjerne, men Tesla kalder samlingen for en prøveversion. Det forventes derfor, at værktøjerne på sigt kommer til at koste. Sandsynligvis til næste år.
En Tesla App Store har længe ligget lige til højrebenet. Siden Teslas første biler kørte ud på vejene, har tech-entusiaster hacket og bøjet brugerfladen for at skabe egne apps til bilerne, såsom sporing af bestemte køretøjsdetaljer og push-meddelelser.
Artiklen fortsætter efter annoncen

