fbpx

 

 

 

 

ElbilerTophistorie

Tesla Model 3 dominerer totalt herhjemme

Der er solgt flere eksemplarer af Tesla Model 3 i juni måned end samtlige andre i top 10 – tilsammen. Ny på listen er den lille Honda e.

En enkelt elbilsmodel dominerer fuldstændig salget af elbiler herhjemme, nemlig Tesla Model 3. Alene i juni måned blev der indregistreret 376 nye Model 3’er – og det er faktisk flere end resten af bilerne på top 10 – tilsammen (352 eksemplarer).

I alt er der kørt 1.432 splinternye Model 3’er ud til kunderne i årets første halvår. Det er næsten tre gange så mange som nummer to på listen, Volkswagen e-Golf, der er solgt i 555 eksemplarer i årets første halvdel. Det viser de seneste tal fra De Danske Bilimportører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til gengæld er der ikke andre af Teslas modeller, der formår at komme ind på Top 10 over de mest solgte elbiler i årets første halvår.

Det ser dog værst ud for Citroën-brandet DS, der kun har formået at sælge 9 eksemplarer af DS3 Crossback til danskerne i årets første halve år. Men heller ikke Mercedes ECQ klarer sig synderligt godt på det danske marked – der kører bare 15 eksemplarer rundt, som er indregistreret i år.

I det hele taget er det fem elektriske biler, der har fanget an blandt danskerne. Ud over Model 3 er det Volkswagen e-Golf, Hyundai Kona, Renault Zoe og Nissan Leaf, der kæmper mellem pladserne.

Her er Top 10 over de mest solgte elbiler i juni måned:

#Sidste månedMærke & modelAntal
11Tesla Model 3376
22Volkswagen e-Golf72
33Hyundai Kona63
45Audi e-tron49
56Renault Zoe38
68Volkswagen e-Up37
77Nissan Leaf32
89MG ZS22
94Kia e-Niro21
10NYHonda e18
(Kilde: De Danske Bilimportører)

Interessant er det, at den billige kineser MG ZS kravler op af listen i forhold til sidste måned – og at den lille kække Honda e kommer ind på Top 10. Det bliver interessant at følge i de kommende måneder, om den kan vinde danskernes hjerter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her er oversigten over de mest solgte elbiler i Danmark i de første seks måneder af 2020:

#Bilmærke & modelantal
1Tesla Model 31.432
2Volkswagen e-Golf555
3Hyundai Kona315
4Renault Zoe221
5Nissan Leaf181
6Audi e-tron171
7Volkswagen e-Up158
8Kia e-Niro152
9Hyundai Ioniq90
10Mini Cooper E64
(Kilde: De Danske Bilimportører)

Back to top button