Samsung The Frame

Bare “The Frame”. Samsung har på en måde både det højtragende og det helt simple på tapetet (Ha. Ha.) med deres nye fladskærm, der altså slet og ret hedder The Frame. Og opgaven for designerne har været ganske simpel: Byg et tv, der kan sidde på væggen og gøre det ud for en ramme. Og det må man sige er lykkedes.

Flere designs

Når man pakker The Frame ud er det et relativt normalt tv at se på. Men med i kassen følger en ramme man sætter på med magneter – og flere steder kan man få tv’et i en sampak med flere rammer, så man endda kan skifte. I mit hjem fungerer den lyse træramme ganske glimrende, og så ligner det faktisk bare en stor billedramme. Og det er netop dette design, der skiller fjernsynet ud – selv 65″ udgaven som jeg har testet ligner virkelig et billede når det hænger på væggen, og Samsung har da også gjort en del ud af, at fjernsynet skal være tændt med et billede på. Man kan købe sig til yderligere kunstværker, hvis man ikke vil have noget af det indbyggede hængende.
Hele ideen er faktisk ikke ny – for en del år siden gjorde Sony faktisk noget tilsvarende. Men jeg kan ikke huske, at jeg har set noget, der på denne måde leverer en oplevelse, der kommer tæt på ideen om at fjernsynet, når det ikke er fjernsyn, er et kunstværk på væggen.

Den medfølgende ramme er sort, men du kan derudover få den lyse træramme som vores testudgave er monteret med, en mørkere træramme og en hvidlakeret metalramme. Alle koster ca. 2.500 kr. – men husk altså at kigge efter et tilbud hvor der følger ekstra ramme med i pakken.

Let opsætning

Opsætningen af et moderne tv er efterhånden helt utroligt simpel; sæt fjernsynet i stikkontakten, tænd for det og følg guiden. Fjernsynet har stort set alle de “sædvanlige” kilder, så hvad enten du bruger en boks eller et kabel direkte i tv’et finder det ud af, hvad du har. Bruger du en Chromecast eller et Apple TV, så finder tv’et selv ud af det og du får en lille grafisk fremstilling med et Apple eller Chromecast logo.

I det hele taget må jeg sige, at smart tv delen er kommet langt fra da det var noget decideret skrammel, der var langsomt og næsten pinligt. Samsungs nye platform fungerer upåklageligt og hurtigt, og gør faktisk i vid udstrækning førnævnte Apple TV og Chromecast overflødig – omend der stadig er lidt vej til den helt flydende oplevelse et Apple TV med dets strømlinede apps kan levere. Men eksempelvis Netflix og de andre store apps er så gode på Samsungs platform, at hvis det er din primære kilde til underholdning vil du sagtens kunne leve uden at koble nogen boks til overhovedet.

En enkelt boks skal der dog kobles til, for alle forbindelser til tv’et går igennem et enkelt kabel – Samsungs OneConnect samler alle de indgående stik, så der kun skal føres et enkelt kabel op til fjernsynet. Det er både godt og skidt, for det gør selvfølgelig, at det er et pænere setup – men det gør også, at du skal have boksen et sted under tv’et. På den anden side – hvis du alligevel har noget, der skal sluttes til, skal det jo også stå et sted, så du har nok allerede et møbel under tv’et. Det er alt i alt ret praktisk, at du slipper for at fedte med at føre kabler op til fjernsynet hver gang du vil tilslutte noget nyt – du kobler bare kablet på OneConnect inde i møblet under tv’et. Lidt irriterende er det dog, at tv’et ikke fungerer uden boksen – hvis du eksempelvis får alt dit tv igennem apps, er det jo lidt fjollet at skulle føre et kabel alligevel? Derudover skal boksen have sin egen strøm, hvilket heller ikke er helt genialt. Hvorfor så ikke i det mindste føre strømmen op igennem samme kabel til fjernsynet også? Vi håber, Samsung arbejder på en lidt mere fiks løsning.

The Frame som billede

Når The Frame gør det ud for en billedramme skal du selvfølgelig tage med, at det har en omkostning på omkring 300 kr. årligt for ca. to timer om dagen på 65″ med en middel lysstyrke og til en gennemsnitlig pris pr. KWh. Om det er dyrt eller billigt afhænger af øjnene der ser. Der er både den miljømæssige omkostning ved det (som dog bliver mindre efterhånden som en større del af strømmen bliver produceret grønt – jeg har eksempelvis valgt et selskab, der udelukkende bruger vindenergi, så jeg har grøn samvittighed) og økonomiske. Men de 300 kr. om året er jo ikke en voldsom udgift for folk, der alligevel har pengene til at købe The Frame, som jo ikke er et billigt tv.

 

Fjernbetjening uden numre

Fjernbetjeningen er relativt standard på mange måder – den skiller sig dog ud på en enkelt, men ret vigtig måde; der er ingen tal-knapper. Det vil sige, at hvis du eksempelvis ser tv via fjernsynets indbyggede tuner vil du ikke blot kunne trykke på et tal og så gå til den givne kanal. I praksis er det måske ikke det store problem, men kræver lige lidt tilvænning.
Generelt virker fjernbetjeningen en anelse billig. Når man tænker på, at tv’et er tænkt som fjernsynet til dem, der kan lide pænt design burde man eventuelt have gjort lidt mere ud af den del man interagerer med. Den virker dog relativt solid og knapperne er behagelige at trykke på.

Rimelig billedkvalitet

Samsung lider i dén grad af, at LG sidder med patenter på OLED produktion i de store størrelser. Faktisk er det virkelig et problem for Samsung, der selv ikke i de dyreste tv kan levere samme oplevelse og dybde som LG. Samsungs bud på en konkurrerende teknologi hedder Quantum Dot – men den skal du desværre kigge langt efter på The Frame, som er et meget standard LCD tv med LED belysning. Farverne er ikke helt på højde med hvad vi har set på andre Samsung TV, men det er heller ikke helt håbløst, og langt de fleste vil nok være tilfredse med hvordan Samsung tv’et leverer billeder – i hvert fald i 4K og HD – i SD har det dog lidt svært ved at opskalere tilfredsstillende – alt bliver ret uldent. Vi har i hvert fald set det bedre – men på den anden side skal det siges, at der i dag er meget langt imellem SD indhold, så mon ikke det går.

Nu vi er ved billedkvalitet er det igen værd at nævne, at du ikke skal lade dig besnære af en sælger i butikken der snakker om de utrolige fordele der er ved HDR, for på et sidebelyst tv gengives HDR simpelthen ikke ordenligt. Man kan vælge om man vil skrue helt ned for lysstyrken for at få lidt bedre farver fra HDR – eller bare knalde den helt op, hvorved alt sort stort set bliver en slags mørkegrå. Fordelene ved den ekstra kontrast, HDR i princippet giver, er det simpelthen ikke muligt at gengive på et tv som The Frame.

Lyden mangler dybde

Som sædvanlig, fristes jeg til at sige, er lyden ikke specielt god. En fladskærm er sjældent i stand til at levere ordentlig lyd, og The Frame er ingen undtagelse. Lyden mangle tyngde og generelt er der for meget diskant og for lidt bund. Men det er en klassisk problematik, og det er meget få producenter, der har gjort noget ved den. Den eneste gode løsning er eksterne højttalere, der kan klare opgaven så lydoplevelsen bliver til at holde ud. Jeg vil endda anbefale, at man bruger en mellemstor bluetooth højttaler frem for at bruge lyden fra fjernsynet.

Prisen er i overkanten

Med et prisskilt på ca. 20.000 kr. for 65″ ligger The Frame et godt stykke over, hvad i hvert fald billedkvaliteten kan retfærddiggøre, og du kan sagtens finde tv til 5-8000 kr. mindre, der vil levere lige så godt på den front. Men ideen er ikke at konkurrere på billedkvalitet, men på design. Og når The Frame hænger på væggen er der ingen tvivl om, at det ser pænere ud end de fleste tv – også selv om der ikke er kunst på skærmen.