En af de akutte og overraskende “bivirkninger” ved coronavirus og myndighedernes opfordring til at barrikadere sig indendørs, var et stormløb på supermarkedernes lagre af toiletpapir. I en periode virkede toiletpapir pludselig som en værdifuld ressource, som befolkningen åbenbart var rædselsslagne for at løbe tør for.
Men nu er der hjælp at hente på nettet. Der er nemlig dukket et nyt værktøj op, der gør det muligt at beregne, hvor meget toiletpapir du behøver, for at komme gennem en eventuel karantæne. Så slipper du også for at tømme lageret foran andre trængende.
Jeps. How Much Toilet Paper er en web-baseret beregner der lader dig lave beregninger af din (og familiens) forbrug af toiletpapir. Indtast antallet af ruller, du har hamstret og antallet af daglige toiletbesøg, så knuser omregneren tallene for dig.
Artiklen fortsætter efter annoncen


