Mandag eftermiddag indviede Clever officielt sin nye lynladestation ved Køge. Med otte ladestandere og 16 lynladepunkter er det den hidtil største offentlige lynladestation på Sjælland.
I de kommende måneder indvies lynladestationer i Esbjerg og Nørresundby. Og inden for et par måneder indvies Danmarks største offentlige lynladestation i Odense. Den har hele 28 lynladepunkter.
”Der er for få lynladestationer i Danmark og for langt mellem de store stationer langs motorvejene. Det skaber kø og frustrationer, og det understøtter ikke Clevers formål om at accelerere skiftet fra olie til vedvarende energi for at skabe et bæredygtigt samfund. Det skal vi have ændret hurtigst muligt, og derfor er det glædeligt, at vi i dag kan indvie Sjællands største åbne lynladestation”, lød det fra Clevers direktør Casper Kirketerp-Møller i åbningstalen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

