Volkswagen har løbende sluppet detaljer om sin første elbil, Volkswagen ID.3, inklusive et prototypedesign i specielle camouflagefarver. Men det store spørgsmål er stadig, hvordan det endelige design på bilen bliver – og det kan billeder af nye prototyper måske give et hint om.
Billederne er taget af tyskeren Michael Roth ved Ionity-opladerstationen på rastepladsen Hohenwarsleben i delstaten Saxony-Anhalt, der ligger mellem Berlin og Hannover. Han har lagt dem ud på websitet emobly.com. Ionity er et samarbejde mellem BMW, Daimler, Ford og Volkswagen.
Bilerne er stadig camoufleret – det ser ud til, at de skal ligne Nissan-modeller med den helt specielle Nissan V Motion-grill påmonteret – men billederne giver alligevel et ret godt billede af ID.3’erens design.
Artiklen fortsætter efter annoncen



