Volkswagen forbereder en større opgradering af elbilen ID.4, som efterhånden nærmer sig sin femårs fødselsdag. Ifølge en officiel udmelding fra Volkswagen USA får modellen et facelift midt i modelåret 2026 – og denne gang bliver det mere end blot småjusteringer.
Den kommende opgradering bliver den mest omfattende siden ID.4 blev lanceret i 2020. Faceliftet ventes at bringe visuelle ændringer både udvendigt og indvendigt – muligvis inspireret af det mere kantede og traditionelle ID. 2all-koncept, som Volkswagen tidligere har præsenteret. Det betyder, at ID.4 kan få et mere markant udtryk, der bringer designet tættere på Volkswagens nye “gamle” formsprog.
Men det stopper ikke ved udseendet. Volkswagen lover også tekniske forbedringer, der skal gøre bilen mere effektiv. Det betyder længere rækkevidde – selvom der endnu ikke er konkrete tal – samt hurtigere lynladning, hvilket kan give markante tidsbesparelser på længere ture.
Artiklen fortsætter efter annoncen

