×
ElbilerTophistorie

Volkswagen ID.3 kører længere på en opladning end forventet

Volkswagen ID.3 er lige ved at være i hænderne på de første danske ejere - og de kan glæde sig over de første rækkeviddetests

Volkswagen ID.3 er lige på trapperne og nu begynder de første uafhængige tests af rækkevidden på den nye elbil at dukke op. Overraskende nok viser det sig faktisk, at ID.3 kan køre længere end de angivne kilometer efter WLTP standarden. I hvert fald, hvis man kører ca. 90 km i timen – men den klarer sig også overraskende godt ved 130 km i timen.

To tests af Volkswagen ID.3

Det er Batteri Life Channel, der har testet rækkevidden i to forskellige tests, og resultatet er ganske overraskende:

Test 1: 90 km/t

Den første tast er på motorvejen i Tyskland med et gennemsnit på ca. 90 km/t. Og her klarede bilen at nå hele 421 km. Den var fuldt opladet (100%) fra starten og på 5% ved ankomst. Det vil sige, at der faktisk stadig var en del kilometer tilbage, hvis man ellers har is i maven. Eftersom bilens WLTP faktisk er 420 kilometer, er det ret imponerende at testen viser at der er 5% tilbage når man har kørt 421 km med 90km/t.

Du kan se den første test herunder:

Test 2: 130 km/t

Gennemsnitshastigheden på test 2 nåede ikke helt 130km/t, men “kun” 122 – hvilket formentlig også er noget tættere på den reelle gennemsnitshastighed – i Danmark ville den nok være en smule lavere på grund af de mange strækninger med 110 km/t begrænsninger – og dermed ville rækkevidden på dansk motorvej nok også være lidt længere. I hvert fald nåede bilen, med de 122 km/t i gennemsnit, 278 km og var så på 2%. Se videoen herunder:

Du kan se hele vores dækning af Volkswagen ID.3 her.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.