×
Gadgets

Zenfone opdateret med Android Oreo

ASUS har skubbet den seneste Android-aftapning, 8.0 Oreo, ud på sine Zenfone-smartphones.

Ejere af ASUS-mobiltelefonerne Zenfone 4 og den billigere Zenfone 3 kan nu nyde den seneste version af Android-operativsystemet, Android Oreo. Opdateringen bliver i disse dage automatisk skubbet ud til brugerne. Du kan læse vores anmeldelse af ASUS Zenfone 4 her.

Masser af nye funktioner

Oreo-opdateringen et væld af helt nye funktioner til Android. ASUS fremhæver selv følgende tilføjelser:

• Swipe up for All Apps
Swipe op fra næsten hvor som helst på din startskærm, for at åbne app oversigten.

• Background limits
Android Oreo hjælper med at minimere baggrundsaktiviteten i de apps du bruger mindst

• Autofill
Med din tilladelse, husker Autofill dine logins så du lynhurtigt kan komme ind i dine yndlings-apps

• Smart text selection
Når du trykker på eller vælger tekst, så kan Android Oreo genkende hvad der står i teksten og dernæst anbefale det næste logisk trin via en foreslået app. For eksempel hvis man markerer en adresse så vil den give en hurtig genvej til google maps.

• Picture-in-Picture
Picture-in-picture giver dig mulighed for at se videoer i et flydende vindue, samtidig med at du bruger andre apps.

• Notification Dots
Tryk på meddelelses-prikken for hurtigt at se, hvad der er nyt og ryd dem nemt op ved at swipe dem væk.

• Android Instant Apps
Brug nye apps direkte fra din browser, uden at du behøver at installerer dem.

• A fully redesigned emoji set
De upopulære ”blobs” er væk til fordel for mere traditionelle udseende smileys og emojis, der generelt ser mere genkendelige sammenlignet med deres ækvivalenter på andre platforme, herunder iOS.

• Adaptive icons for consistent icons
Brugerne får nu muligheden for at skifte formen på deres app ikoner

En sjælden gæst

Android Oreo blev frigivet af Google i slutningen af august sidste år, men er stadig en sjælden gæst på Android-mobiler – i særdeleshed modeller, der kom på markedet inden Oreos frigivelse. Blandt de modeller, der har fået Oreo efterfølgende, er HTC U11, Huawei Mate 9/9 Pro, Honor P10/P10 Plus, OnePlus 5T (beta), Samsung Galaxy S8/S8 Plus (beta) samt Sony XZ-modellerne.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.