Et voksende opgør om vindenergi og fremtidens energipolitik i USA er under opsejling. I alt 17 delstater og Washington D.C. har anlagt sag mod Trump-administrationen efter en kontroversiel præsidentiel bekendtgørelse, der på ubestemt tid blokerer for tilladelser og føderal støtte til både on- og offshore vindprojekter i hele landet. Trump har generelt erklæret krig imod den grønne omstilling og især vedvarende energi – men det bliver altså ikke uden en kamp fra især de demokratisk ledede delstater.
Bekendtgørelsen der blokerer for vindenergi trådte i kraft den 20. januar og har siden sat en brat stopper for nye tilladelser og i flere tilfælde rullet godkendte projekter tilbage – herunder det storstilede Empire Wind-projekt i New York, som allerede var under opførelse.
Massiv kritik fra delstaterne
Artiklen fortsætter efter annoncen

