ElbilerTophistorie

Tesla patent: Rengør forruden med laser

I afdelingen for tech-historier, der lyder som det rene science fiction, finder vi dette patent fra Tesla, som netop er blevet offentligt.

Det kommer du i hvert fald til at kunne, skulle Tesla gøre virkelighed af et patent, som jævnfør amerikansk lovgivning netop er blevet offentligt tilgængeligt fra United States Patent and Trademark Office (USPTO).

Det er ikke just overraskende, at en komplet nytænkning af hold-din-forrude-ren-for-insekter-problematikken, som vi alle kender, skulle komme fra netop Tesla. Firmaet med Elon Musk i spidsen har rykket grænserne for hvordan en (el)bil skal virke og se ud adskillige gange. Herunder fjernelsen af instrumentbrættet og automatisk valg af frem- eller bakgear på Model S Plaid.

Nu er turen så kommet til vinduesviskeren. Via det offentliggjorte patent, kan man læse beskrivelsen af hvordan det skal virke:

Rengøringssystemet på bilen inkluderer en stråleenhed, som udsender en laserstråle der rammer et område af glas på køretøjet. Enheden registrerer urenheder i området og styrer kredsløbet i forhold hertil.

Kredsløbet tilpasser laserstrålen til de registrerede områder og sikrer at strålen er tilpasset urenhedernes tykkelse, således strålen ikke gennemtrænger tykkelsen af glasset.

Kort sagt – en laserstråle skyder døde insekter og fugleklatter væk fra vinduet. Om Tesla patentet nødvendiggør de klassiske viskere til regnvand beskrives ikke, men laseren er næppe den oplagte løsning hertil.

Det er naturligvis ikke usædvanligt for store firmaer som Tesla, at registrere patenter, som de aldrig tager i brug, så indtil videre kan vi kun håbe at se laser-udstyrede modeller på vejene.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.