×
ElbilerTophistorie

10 elbiler vi ser frem til i 2023

Antallet af elbils-modeller eksploderede sidste år, hvor vi gik fra 29 til 55, og der kommer endnu flere i år. Her er 10 elbiler vi ser frem til i 2023.

2022 var et fremragende år for elbiler herhjemme og det ser spændende ud i 2023. Vi har endnu ikke norske tilstande. Men meget tyder på, at vi efterhånden har vænnet os til ideen om at tanke kilowatt i stedet for benzin. Salget af elbiler voksede nemlig med 23,8 procent i forhold til forrige år og bestanden af elbiler herhjemme kom over 100.000.

Succesen er kommet til trods for de absurd lange ventetider på biler, som skyldes både Corona og krigen i Ukraine. Elbilerne udgjorde 20,8 procent af det samlede bilsalg herhjemme, mod bare 12,9 procent i 2021. Det Internationale Energiagentur forudser, at elbilerne vil står for mere end 60 procent af alle solgte biler globalt, når vi når 2030.

En af årsagerne til elbilernes stigende popularitet er, at udvalget er blevet væsentlig større. Ifølge De Danske Bilimportører voksede udvalget af elbiler fra 29 til 55 forskellige modeller i løbet af 2022. Man skal – groft sagt – ikke længere nøjes med at vælge mellem Tesla og Renault Zoe.

Det kommende år ser mindst lige så spændende ud. Der kommer nemlig nye modeller fra stort set alle elbilproducenterne.

Herunder kan du se 10 elbiler, som vi ser frem til at kigge nærmere på i løbet af 2023. Den er lavet som en såkaldt Web Story og kan du ikke se historien her på siden, kan du i stedet få den op i fuldskærm via dette link.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.