Danskerne har for alvor fået smag for strøm på fire hjul. Nye tal fra Bilstatistik.dk viser, at mere end 80 procent af de privatbiler, som er købt i årets første seks måneder, er elbiler. Det markerer en ny milepæl for den grønne omstilling af den danske bilpark.
I alt blev der registreret 89.547 nye biler i første halvår af 2025 — en beskeden fremgang på 3,8 procent i forhold til samme periode sidste år. Men under de stabile salgstal gemmer der sig en markant udvikling: Danskerne vælger i stigende grad elbilen til, især når det gælder privatkøb.
I alt er der i første halvår blevet indregistreret 57.171 nye elbiler i Danmark, hvilket svarer til næsten 64 procent af alle nyregistreringer. Det er en stigning på hele 47 procent i forhold til samme periode i 2024.
Artiklen fortsætter efter annoncen

