Elbiler

435 heste for under 300.000 kroner

Fra 0-100 km/t på 3,8 sekunder i en elbil til under 300.000 kroner. Der er blevet sat dansk pris på MG4 Xpower.

MG4 Xpower

Kinesiske MG har introduceret to nye udgaver af den deres MG4 hatchback i Danmark. Deriblandt den potente MG4 Xpower, der er i stand til at accelerere fra 0 til 100 km/t på 3,8 sekunder. Den har en dobbeltmotorisk drivlinje, der leverer 435 hk og et drejningsmoment på op til 600 Nm.

Normalt får man lov til at betale for den slags muskler, men MG sætter Xpower til salg for 299.999 kroner.

De to motorer giver 320 kW og 435 hk fordelt til alle 4 hjul. Den elektriske kraft fordeles med 150 kW gennem forreste motor og med 170 kW via bageste motor. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

MG4 Xpower
MG4 Xpower.

Til gengæld skal du holde igen på pedalen, hvis du vil køre langt. Batteriet i MG4 Xpower er på beskedne 64 kWh, hvilket rækker til omkring og 385 WLTP-kilometer. Det opnås blandt andet ved at den regenerative bremsesoftware er blevet finjusteret for at muliggøre kørsel med én pedal, når det er relevant. Det er en feature, som samtlige MG4-modeller nu har fået.

Batteriet i Xpower kan lades med 11 kW AC og op til 140 kW ved lynladere. Det skulle gøre det muligt at fylde det fra 10-80 procent på 26 minutter.

MG4 Xpower
MG4 Xpower.

Længere rækkevidde

Samtidig med Xpower introduceres også en Extended Range-variant med en rækkevidde på op til 520 WLTP-kilometer. Den har et batteri på 77 kWh og byder også på flere muskler end de to første varianter, der kom til Danmark, dog ikke i Xpower-niveau.

MERE OM SAMME EMNE:

Extended Range er baghjulstrukken og den elektriske motor leverer 245 heste, hvilket giver den en acceleration fra 0-100 km/t på 6,5 sekunder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med MG4 Xpower og Extended Range er der nu fire varianter at vælge mellem. De to nytilkommere kan bestilles allerede nu.

MG4Nordic EditionLuxuryExtended RangeXpower
Rækkevidde (WLTP)350 km 435 km 520 km385 km 
Batteri- kapacitet51 kWh64 kWh77 kWh64 kWh
Acceleration 0-100km/t7,7 sek.7,9 sek.6,5 sek.3,8 sek.
Motoreffekt (kW/hk)125/170150/204180/245320/435
Drejningsmoment250 Nm250 Nm350 Nm600 Nm
Forbrug (kWh/100km)17,016,616,518,7
Ladeeffekt (AC/DC)3,5 / 88 kW11 / 140 kW11 / 144 kW11 / 140 kW
Pris229.999 kr.279.999 kr.299.999 kr.299.999 kr.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.