Samsung kæmper hårdt for at få rigtigt gang i markedet for foldbare telefoner med deres Fold og Flip, og de nyeste udgaver er på vej på markedet. Den nye Flip5 har et par gedigne opgraderinger over forgængeren, og er på mange måder mere interessant end dens storebror Fold – i hvert fald hvis man er på jagt efter en telefon der stadig ikke er ALT for enorm.
Ligner sig selv
Det fysiske design ligner sig selv i forhold til Flip4. Ganske vist er telefonen en meget lille my tyndere, men ikke noget du vil lægge mærke til. Bortset fra det er det samme størrelse og nogenlunde de samme materialer – i hvert fald på ydersiden.
Når man nærstuderer telefonen er der dog sket et par ganske vigtige ting; eksempelvis er der ikke længere et lille mellemrum imellem de to skærme tættest på hængslet. Det betyder at det er en smule sværere at få skidt ind imellem dem når telefonen er klappet sammen, hvilket beskytter skærmene. Og så ser det i øvrigt bedre ud.
Artiklen fortsætter efter annoncen




