Elbiler

Volkswagen Golf bliver elektrisk fra 2028

Fra 2028 bliver Volkswagen Golf udelukkende elektrisk. Den niende generation af den ikoniske bil vil kun kunne fås som elbil.

Volkswagen Golf

Der har længe været spekulationer omkring elektrificeringen af Volkswagen Golf. Men nu melderVW-chefen Thomas Schäfer klart ud. Når den niende generation af Golf, den såkaldte Mk9 Golf, kommer i 2028 vil den udelukkende kunne fås som en ren elbil. Ingen benzin, diesel eller hybrid-teknologi.

Om den døbes ID. Golf er uvist, men han fortæller yderligere, at modellen skal positioneres mellem “folkevognen” ID. 2 og ID. 3. Sidstnævnte ses internt som en slags “Golf Plus”.

Mk9 Golf bliver også den første bil fra Wolfsburg, der baseres på den nye SSP-arkitektur.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SSP-arkitekturen lægger op til markante forbedring i ydeevnen, i forhold til den nuværende MEB-arkitektur. Eksempelvis vil den kunne håndtere 800 volt-teknologi, der giver en ladeeffekt der langt overstiger de 175 kW som VW-bilerne topper på i øjeblikket.

Tyskerne har tidligere fortalt, at SSP-modellerne vil være i stand til at lade fra 10 til 80 procent på ned til 12 minutter. Til sammenligning tager de seneste ID-modeller omkring 35 minutter om samme opgave.

Den elektriske Volkswagen Golf vil sandsynligvis være udrustet med Volkswagen Gruppens nye “unity”-batteri. Et batteri, der bygges af gruppen selv og skal bruges i samtlige elbiler.

MERE OM SAMME EMNE:

Så sent som forleden fremviste Volkswagen en elektrisk GTI, baseret på Volkswagen ID. 2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.