Volkswagen mente det virkelig alvorligt, da de i foråret sagde, at de vil gøre brandet “elskeligt igen”. Det første skridt i cen strategi, billigbilen ID. 2all skabte stor begejstring, da den blev vist frem i marts. Og nu er tyskerne så klar med denne her. ID. GTI Concept er en forsmag på, hvad vi kan forvente os af GTI-brandet.
Ligesom det var tilfældet med ID. 2all er det igen den nye designer Andreas Mindt, der har tryllet. Selv om bilen er spritmoderne, sender den hilsner til forgangne GTI-modeller.
Sort indretning og paneler med GTI-bogstaver minder om de herlige 1980’ere. Ligesom skjulte bagdørshåndtag får ID. GTI til at ligne en tredørs bil. Præcis som i gamle dage. Bagtil er den store spoiler farveintegreret i den sorte bagrude. En hilsen til de første Golf 1 GTI og Golf 2 GTI.
Artiklen fortsætter efter annoncen






