Men skal kvantecomputere gøre brug af den metode, må de først oversætte data til almindelig binære talsystemer, og det er ikke optimalt. Netværket ville blive langsomt, og vil samtidig blive sårbart for hackerangreb. Her kommer den nye kvantehukommelse ind.
– Vi håber i stedet kvantetrommen vil kunne overtage den opgave. Den er super velegnet til at modtage og gensende signaler fra en kvantecomputer. Så målet er at en forbindelse mellem kvantecomputere kan forlænges af stationer, hvor kvantetrommer modtager og gensender signalerne, og på den måde undgår støjen, mens data forbliver i kvantetilstand, siger Mads Bjerregaard Kristensen.
Lykkes det vil stationerne også kunne forlænge kvantesikrede forbindelser, hvis kvantekoder trommen også vil kunne forlænge. De sikre signaler ville således kunne sendes over afstande, rundt i et kvantenetværk eller over Atlanten i et fremtidens kvanteinternet.
– Vi er tidligt ude med den her forskning. Kvanteberegning og -kommunikation er stadig i en tidlig udviklingsfase. Men man kan spekulere i, om kvantetrommen en dag vil bruges som en slags kvante-RAM, det vil sige en midlertidige hukommelse for kvanteinformation. Det ville være banebrydende, siger professoren.
Artiklen fortsætter efter annoncen