Teknologi

Alexa er kommet til Danmark – helt officielt

Alexa

“Alexa, hvordan bliver vejret i dag?”. “Spil det seneste album med U2”. Amazons digitale assistent er kommet til Danmark og dermed åbnes der op for stemmestyring af en hel stribe elektroniske dimser, fra højttalere over belysning til termostater og dørlåse.

Libratone er klar til Alexa

Alexa er Amazons svar på Siri og er egentlig bagt ind i Amazons Echo-højttalere, der også er sat til salg herhjemme nu, men den digitale assistent er ikke afhængig af Amazons højttalere.

Danske Libratone har allerede udsendt en opdatering til sine populære Zipp-højttalere, så du kan bruge dem sammen med tjenesten, og multirumskongen Sonos er på trapperne med en opdatering til sin Sonos One-højttaler, så den også kan kommunikere med assistenten. Opdateringen forventes at lande i starten af næste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Taler kun engelsk

Der er dog en hage: Alexa kan stadig kun forstå engelsk. Om assistenten nogensinde lærer dansk, vides ikke.

MERE OM SAMME EMNE:

Amazons digitale assistent blev lanceret i USA i november 2014 og er inspireret af computerstemmmen ombord på USS Enterprise fra tv-serien Star Trek. Tjenesten er nu tilgængelig i omkring 35 lande.

Amazons Echo-enheder, der fås i tre varianter startende fra 450 kroner, kan købes hos Amazon i Tyskland.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.