Teleselskabet Telia vil sælge produkter ud fra mobilitetsdata, der viser, hvordan folk bevæger sig i real-tid. Kunderne er norske byer, kommuner, teknologivirksomheder og andre, der kan bruge dataene til at styre beslutninger. Eventuelt hvor ressourcer og personale skal sættes ind. Det skriver det norske tech-medie digi.no.
Allerede nu sælger Telia bevægelsesdata, men det er “gamle” data med en forsinkelse på op til 48 timer. Fremover bliver det data, der opdateres hvert femte minut over en periode på 24 timer. Men målet er at reducere opdateringsintervallet til to minutter med en tidsserie på syv og derefter 30 dage.
Telia har allerede kørt et forsøgsprojekt med beredskabsstyrelsen i Oslo kommune. Kommunen modtager dataene fra Telia i realtid, og visualiserer dem på et Oslo-kort.
Artiklen fortsætter efter annoncen

