Elbiler

2 ud af 3 biler er elektriske

Elbilernes dominans i Danmark er langt større end hidtil antaget. Tages brugtimporten med i regnestykket, er 2 ud af 3 nye biler elektriske.

brugtimport
En ID.5 i Tyskland (foto: iNPUT).

Danmark er i den grad blevet et elbilland. For nu tredje måned i træk udgør elbilerne mere end halvdelen af nyindregistrerede biler i Danmark. Men dominansen er højere, hvis man tager brugtimport med i regnestykket. I juli måned stod elbiler således for hele 64 procent af alle indregisteringer, skriver FDM, der har gravet i tal fra Bilstatistik.dk.

Årsagen til elbilernes ekstreme popularitet er flere, mener forbrugerøkonom Ilyas Dogru fra FDM.

– Der er mange forudsætninger, som går op i en højere enhed i Danmark: god ladeinfrastruktur, billig strøm og ikke mindst konkurrencedygtige bilpriser i kraft af afgiftsfritagelse på de fleste elbiler, siger Ilyas Dogru til mediet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I alt blev der importeret og sat nummerplader på knapt 29.000 brugte biler i den første halvdel af 2024 og langt størstedelen af dem – knapt 24.000 styk – er elektriske. Det er en stigning på 175 procent i forhold til første halvår 2023.

De brugte elbiler kommer typisk fra Tyskland, hvor der indtil sidste efterår var statsstøtte på elbiler. En støtte der betød, at det kunne betale sig for tyskerne at købe biler og sælge dem videre med fortjeneste. Ordningen krævede dog at de tyske ejerne beholdt bilen i 12 måneder inden de solgte dem videre. Derfor ser vi stadig de “billige tyskere” komme til landet.

Det er da også en tysk elbil, der er mest populær som importbil. I første halvår af 2024 kom der 2.441 eksemplarer af Volkswagen ID.4 – og coupe-varianten ID.5 – til landet. En stigning på 408 procent i forhold til 2023. Også den mindre ID.3 ligger godt til, med 1.815 eksemplarer. En stigning på 736 procent.

MERE OM SAMME EMNE:

En af de seneste års mest populære bil generelt, Tesla Model 3, er kommet hertil i 1.883 brugte eksemplarer. Men den andel er faldet med 7 procent. Importen af Model Y faldt med 18 procent. En af årsagerne er, at Tesla har sænket priserne så markant, at det nærmest ikke kan betale sig at købe brugt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når man lægger antallet af nyregistringer og elbiler fra brugtimport, der har fået plader på, sammen, får man følgende Top 10.

ModelNyregisteringerImporterede brugtbilerI alt
Tesla Model Y494913856334
Volkswagen ID.4/ID.5308524415526
Tesla Model 3353818835421
Audi Q4 e-tron28005723372
Skoda Enyaq iV121317452958
Volkswagen ID.3106518152880
Renault Megane E-Tech18153072122
Volvo EX30187901879
Polestar 29347231657
Volvo XC402249551179
(Kilde: FDM/Bilstatistik.dk).

Læs også: Elbilerne dominerer bilsalget i Danmark.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.