En af årets mest ventede elbilnyheder, Renault 5 E-Tech, får sin Danmarkspremiere under den kommende eCarExpo elbilmesse. Bilen, som har vakt stor opmærksomhed, siden de første skitser blev vist, kan ses i Bella Center mellem den 25 og 27 oktober. Samtidig begynder salget af bilen også i Danmark.
– Da den første Renault 5 kom, gjorde den små bybiler cool, praktiske og sjove for første gang. Jeg er helt sikker på, at den elektriske version vil gentage historien, siger Søren Hyltoft, markedschef for Renault i Danmark.
Endnu har Renault Danmark ikke meldt den danske pris ud, men i Frankrig starter priserne ved 25.000 euro, svarende til lige under 190.000 kroner. Så billig bliver den dog næppe herhjemme, hvor varmepumpe, sædevarme og andre “vinter-udvidelser” bliver standard. Ligesom det bliver udgaven med det store batteri, der først kommer til landet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

