Den nye MacBook Pro er landet på redaktionen til test, og jeg har arbejdet med den i knap en uge nu. Den eneste store nyhed er den nye M4 processor, der så til gengæld også giver en ret stor ydelsesforbedring – men det kommer jeg tilbage til senere. Maskinen jeg har testet er versionen med 16GB RAM, 1TB disk og den “rene” M4 processor – så altså ikke noget Pro eller Max.
Design og Byggekvalitet
Apple har bevaret det samme ikoniske design, som har præget MacBook Pro-linjen i de seneste generationer. Med et robust unibody-design i aluminium føles enheden stadig eksklusiv og slidstærk.


Vægten og dimensionerne på maskinen gør den til en fremragende bærbar til professionelle, der værdsætter en balanceret kombination af bærbarhed og ydelse, men den krævende private bruger er formentlig også i målgruppen, for designet er lækkert uden at være kedeligt. Med sine 1,55 kg er det ikke en tung maskine, omend en direkte sammenligning med M3 MacBook Air får den til at virke en smule klodset.
Artiklen fortsætter efter annoncen




