Efter at navn og tekniske detaljer blev opsnappet fra en registreringsansøgning i Kina, har techgiganten Xiaomi løftet mere af sløret for deres kommende elektriske SUV, Xiaomi YU7. En bil der ser ganske civilseret ud på overfladen, men gemmer på motorkraft svarende til omkring 680 heste.
YU7 deler flere designelementer med forgængeren SU7, hvilket skaber en tydelig visuel sammenhæng mellem de to modeller. Trods SUV’ens størrelse fremstår den elegant og dynamisk takket være en skrånende taglinje.
SUV’en er designet med fokus på præstationer. Den vil udelukkende blive tilbudt med firehjulstræk, hvor en elmotor på 220 kW driver forakslen, mens bagakslen får 288 kW. Det giver en samlet systemeffekt på 508 kW, hvilket endda overgår SU7 Max.
Artiklen fortsætter efter annoncen



