Elbiler

Elbilsalget i Europa styrtbløder

Elbilsalget er udfordret i EU og det er Tyskland og Frankrig, der trækker gevaldigt ned i regnskabet.

bilsalget

Mens salget af elbiler går over stok eg sten i Danmark, ser det noget anderledes ud i EU som hele. Specielt i Tyskland og Frankrig, der begge er store bilmarkeder. Faktisk ser det så skidt ud, at de to lande trækker elbilsalget i EU så langt ned, at der blev solgt færre elbiler i november måned end i november måned sidste år.

Og det er ikke et lille fald – der blev solgt 9,5 procent færre elbiler i november, sammenlignet med samme måned sidste år. Helt konkret et fald fra 144.482 i 2023 til 130.757 i år. Det fortæller Mobility Denmark, der er brancheorganisation for blandt andet bilproducenter, bilimportører og ladeoperatører.

Selv hvis man zoomer ud på hele året, ser det udfordrende ud for elbilerne. Set over årets første 11 måneder er der blevet registreret 1.303.686 elbiler, hvilket er 5,4 procent lavere end samme periode sidste år, hvor tallet var 1.377.488.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frankrig og Tyskland trækker ned

Siden de økonomiske incitamenter blev fjernet syd for grænsen, er salget af elbiler styrtdykket. Således også i november, hvor elbilsalget faldt med 21,8 procent. Værre ser det ud på et andet stort bilmarked, nemlig Frankrig, hvor elbilsalget faldt med voldsomme 24,4 procent.

Situationen er alvorlig for den europæiske bilindustri, fordi EU’s strammere emissionsregler træder i kraft ved årsskiftet. Det betyder, at producenterne skal betale en højere afgift hver gang de sælger en fossilbil. Afgifter, der ikke er pålagt elbiler. Derfor kræver situationen en fælles politisk løsning i EU, mener Mobility Danmark.

MERE OM SAMME EMNE:

– Elbilsalget i EU er fortsat under pres, hvilket understreger behovet for at styrke indsatsen for at gøre elbiler mere attraktive for forbrugerne. Hvis vi skal fastholde momentum i den grønne omstilling, kræver det en målrettet indsats med klare rammer og incitamenter på tværs af hele EU, siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Herhjemme har elbilerne overhalet alle andre biltyper, med en markedsandel på mere end 50 procent. I EU som hele har elbilerne en markedsandel på blot 15 procent, mens hybrider og benzinbiler har henholdsvis 33,2 og 30,6 procent, viser de seneste tal fra ACEA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.